København siger nej til at tage imod flere fordrevne ukrainere end den kvote, byen allerede er forpligtet til. Byens indkvarteringspladser ventes opbrugt i foråret 2027, og modtagelsen koster i 2026 alene 574 millioner kr.
Regeringen har åbnet for, at kommuner kan melde sig til at modtage flere ukrainske flygtninge end deres beregnede kvote. Fristen for at sige ja er 16. oktober 2026. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om København skal benytte den mulighed, og indstillingen er et nej.
Kvoten
København modtager 11 % af de ukrainere, der på landsplan får ophold efter særloven. Fordelingen bygger på byens indbyggertal. I 2026 er der i gennemsnit visiteret 28 fordrevne ukrainere om ugen til kommunen.
Siden 2022 har byen taget imod i alt 7.138 fordrevne ukrainere. Primo september var 3.683 ukrainere og 244 øvrige flygtninge indkvarteret i midlertidige tilbud.
Pladserne slipper op
Kommunen er efter loven forpligtet til at tilbyde midlertidig indkvartering. Men presset på boligmarkedet gør det svært at skaffe plads, og byen lejer blandt andet hele hoteller for at løse opgaven. Med det nuværende niveau ventes den eksisterende og forventede kapacitet opbrugt i foråret 2027, fordi relativt få flytter videre til permanent bolig.
I stedet er der indledt dialog med kommuner, der gerne vil tage imod flere end deres egen kvote, om en model hvor de bistår København med modtagelsen.
Penge
De samlede udgifter til modtagelse ventes at udgøre 574 millioner kr i 2026, heraf 475 millioner kr til indkvartering. Kommunen kompenseres kun for et minimumsniveau af udgifter, og der gives ingen kompensation for ukrainere ud over den fastsatte kvote. En større kvote ville derfor kræve, at pengene findes i overførselssagen 2026/2027 eller i budget 2028.
Siger andre kommuner med lavere kvote ja til at modtage flere, kan det ændre fordelingen mellem kommunerne.